Foreningens start i 1976 var grundet en meget handicappet, men aktiv dame, der havde stor lyst til at svømme, så grundlaget for opstarten var Else Thomsen som medlem, Bodil Nielsen som instruktør og trofaste hjælpere fra Sct. Georgsgildet Slagelse.
Året efter var der en del flere svømmere, der trådte Maj Kjær til som svømmeinstruktør. Det skal herefter nævnes, at Bodil stadig er aktive som instruktører, så de har fulgt foreningen lige fra starten. Ligeledes har frivillige fra Sct. Georgsgildet været hjælpere lige fra start.
Foreningen er vokset støt med årene, vi har været over 100 medlemmer, hvoraf ca. 50 aktive svømmere, der var i vandet i Slagelse svømmehal hver torsdag. Corona-krisen har formindsket antallet af medlemmer og aktive for en tid og vi arbejder os støt og roligt opad igen.
Gymnastikken blev påbegyndt i 1978, volleyball startede i 1980, mens boccia kom på programmet i 1982, ligesom styrketræning også har været en del af mulighederne i Slagelse Handicap Idrætsforening. Tilbuddene sluttede dog, da Hellig Anders Skolen, der husede flere af foreningens aktiviteter, blev lukket.
Foreningen lægger stor vægt på, at der – foruden motion – er god plads til hygge, godt humør og mulighed for at knytte venskaber. Vi har ingen begrænsninger, alle er velkomne i foreningen såvel mennesker med store eller små handicap.