Er der “skæg” i svømmehallen – afsnit 23

Er føljeton i 24 – måske 25.

Jeg er meget overrasket. Min mor har skrevet til mig, at hun og resten af familien er meget kede af, at de har været så grove ved mig. Og ikke kun fordi fætter Tom har skældt dem ud. Men min mor savner mig meget og vil rigtig gerne fejre jul sammen med mig. Hvis jeg altså kan tilgive hende for det, hun har gjort. Hun skriver, allesammen har accepteret mig, som jeg er. Også vennerne.

Det skal jeg altså lige tænke lidt over. Så jeg har sat mig op i livredder tårnet, selvom her ikke er et eneste menneske at holde øje med.

På den ene side, så kunne jeg godt tænke mig, at holde jul sammen med min familie og mine venner hjemme fra Den grønne Alge. Men på den anden side, så er jeg meget ked af den måde, de bare smed mig ud og sagde, jeg ikke måtte komme tilbage, før jeg var lige så stor som alle andre. For jeg bliver jo aldrig større udenpå, selvom jeg er vokset meget indeni siden.

Jeg tror, jeg har brug for en dukket til at holde hovedet koldt.

Måske jeg skal foreslå min mor, at de kan komme her og holde jul sammen med mig. For så kan de i hvert ikke smide mig ud igen.

Ja, det er det, jeg gør. Så jeg har ikke tid til at skrive mere her i dag. Jeg skal skrive til min mor.