En føljeton i 24 afsnit – måske 25

“1… 2… 3… 4…” Til at begynde med forstod jeg ikke, hvorfor eller hvad Anne og Lis sad ved et bord midt i svømmehallen og talte. Men så bemærkede, jeg at svømmerne gik over til dem, når de var gået op af vandet, efter de have svømmet. De snakkede lystigt sammen og sagde nogle tal, som Lis eller Anne skrev ned.

Jeg gik nærmere og opdagede et flot gult papir på bordet. Og en MEDALJE!! WOW!! Papiret viste sig at være et diplom. Både Medalje og diplom var Roberts, fordi han havde svømmet så flot. Robert var desværre blevet syg den dag, hvor der var besøg fra Korsør til et mini venskabsstævne, så han fik sit helt eget lille stævne, da han blev rask igen.

Jeg fik at vide, at Lis og Anne sidder og skriver ned, hvor langt hver svømmer har svømmet hver gang. Før sommerferien regner Anne alle tallene sammen for hver svømmer og alle de imponerende resultater bliver læst højt og skrevet på diplomer.

Jeg fik også at vide, at Lis selv tidligere på året blev hyldet. Dog ikke for at svømme og ikke kun i svømmehallen og foreningen, men fordi hun har været en rigtig god leder i rigtig mange år og det synes hele kommunen.

Den historie må jeg fortælle mere om. Jeg har også nogle billeder, jeg gerne vil vise.